Belysning monteres med fokus på kvalitet

​Vil du gerne have optimeret belysningen i dit hjem, så der er rart at være, eller have en ekspert med på råd i forhold til en strømbesparende løsning, er du kommet det rette sted hen, vi udfører blandt andet også installation af solceller.

Hos Poul Arne Poulsen & Søn er vi eksperter i belysning og elektriske installationer. Vi forhandler et bredt udvalg af indendørs og udendørs lamper, og vi rådgiver gerne dig i forhold til belysning i dit hjem. Vi henvender os til private kunder og erhvervsdrivende, og vi kommer gerne hjem til dig og afgiver et tilbud, hvis du bor i nærheden af Aalborg, Aabybro eller Blokhus.

En god belysning skaber atmosfære og tryghed

For at vi føler os til rette i et rum, skal der være den rette belysning, og en god belysning er en forudsætning for et produktivt arbejdsliv og et behageligt hjemmeliv. Optimale elektriske installationer i eksempelvis din have eller indkørsel skaber tryghed og kan være med til at holde ubudne gæster væk, mens en strømbesparende belysning kan reducere din varmeregning.

​Professionel vejledning og et stort udvalg af lamper

Vi har mange års erfaring i arbejdet med lys og elektriske installationer, og overvejer du en ny belysning, kan det betale sig at tage vores professionelle råd med på vejen. 

Vi har et stort udvalg af indendørs- og udendørsbelysning, og vi kan eksempelvis tilbyde dig belysning ved hoveddøren eller langs indkørslen, der kan kobles sammen med en automatisk tænd/sluk-mekanisme, som byder dig og familien velkommen hjem, og som samtidig skræmmer ubudne gæster væk.

Vil du gerne vide mere om vores ydelser?

Du er velkommen til at kontakte et af vores kontorer og høre mere om vores arbejde med belysning på e-mail pap@pap-el.dk eller ved at ringe til 98 16 19 76 hvis du bor i nærheden af Aalborg eller 98 24 87 33 hvis du bor i omegnen af Blokhus.